Ringo Starr – trommeslager i The Beatles
På youtube ligger der nogle herlige live-optagelser fra det helt tidlige The Beatles.
Det er helt tydeligt at se og høre at en væsentlig del af The Beatles' live-energi kommer bagerst fra scenen, fra Ringo Starr.
På samme måde som hans trommespil er vigtigt på alle pladerne, lige fra ”Please please me” til ”Abbey Road”.
Netop når det gælder energi og drive, men sandelig også når det gælder nuancer og elegant trommespil. Det spil, der er med til at gøre Beatles-musikken så varieret i udtrykket.
Af musikjournalist, Per Wium
Ringo fortalte selv i 2012 om sit trommespil i The Beatles til den amerikanske TV-vært Conan O'Brien.
Han fortalte at han er venstrehåndet, men altid har spillet på et højrehånds-sæt. Derfor er hans ”fills” og ”rundgange” på trommerne anderledes.Han fortalte også at han aldrig kunne gentage et trommespor helt identisk. Han beskrev sig selv som en ”hjerte-trommeslager”, der spiller ”emotional”. Hans spil og figurer kommer til ham netop i forhold til stemningen i den enkelte sang.
Trommespil, der gør en forskel
Her er en lille kronologisk og stærkt subjektiv liste over ”højdepunkter” i Starrs trommespil i The Beatles. En række sange, hvor trommespillet er vigtigt for musikkens identitet. Og hvor de er pokkers godt spillede.
A taste of honey
Elegant spil med ”whiskers” i stedet for trommestikker.Og ubesværede skift mellem taktarterne 3/4 og 4/4.
Devil in her heart
Breaks i sangens ”hookline” (”She's got the devil in her heart”), er så karakteristiske at der bliver til en del af nummerets identitet. Og lækker afslutning på trommerne.
Not a second time
I klaversoloen kan man meget tydeligt høre trommerne (fordi der ikke foregår meget andet end netop trommer og klaver). Det swinger fantastisk og soloen er indrammet af flotte ”rundgange”.
And I love her
Her har Starr forladt trommesættet og spiller i stedet på conga-trommer. Det klæder denne smukke ballade og giver den intimitet.
No reply
Starr spiller dynamisk. Der er stor forskel på hans spil i de forskellige afsnit.Og jeg kan høre at han lytter efter lead-vokalen.
I feel fine
I vers spiller Starr en helt unik figur på tamtams (mindre trommer, der sidder fast på stortrommen). Det swinger – og break'et fra solo tilbage til intro-riff sidder lige i skabet.
Ticket to ride
Ringo Starr spiller tungt og swingende og med karakteristiske figurer på tamtams i de første vers. The Beatles har en ny lyd her, og det er bl.a. takket være trommerne.
The word
Igen: Ringo lytter til leadvokalen og afstemmer sit spil hertil. Der er masser af raffinementer sangen igennem og et stærkt drive i versene.
Rain
Ringo Starr nævner ofte denne som én af hans bedste tromme-præstationer i The Beatles. Det er det også!Han er ”over det hele” og hans særdeles aktive trommespil er en vigtig del af nummerets lyd og identitet.
I'm only sleeping
Ringo spiller lazy og dovent. Han spiller sig simpelt hen helt ind i sangens idé og atmosfære. Magisk.
Tomorrow never knows
Ligesom bassen spiller den samme tone hele tiden som en ”drone”, så er trommernes hypnotiske gentagelse med til at skabe nummerets stemning.
Sgt. Peppers lonely Hearts Club Band (titelsangen)
Ringo spiller et effektivt trommespor, som er med til at give nummeret drive.Men han er ikke lige aktiv hele tiden. Han ”tynder ud” for at give plads til blæser-figurerne. Mange andre trommeslagere ville have spillet ”lige igennem” her, men ikke Ringo Starr.
Fra samme album kunne jeg også nævne high-hat-spillet i ”Getting better”.
Strawberry Fields Forever
Ringo spiller økonomisk, luftigt og giver igen plads.Hans breaks er ”skæve”, ligesom sangen og teksten.
Come together
De hurtige rundgange på tam-tams i indledning og mellemspil er en vigtig del af ”Come together”. Men når Lennon synger, ændrer Ringo kurs og spiller meget enkelt. Dette giver nummeret stor dynamik og variation.
The end
Ringo Starr har én trommesolo i The Beatles – og det er her.Den er kort, den er effektiv og den har ikke behov for at skulle demonstrere at trommeslageren kan forskellige gymnastiske øvelser på sættet.
Den er i virkeligheden eet stort break, der lægger smukt op til resten af dette i høj grad instrumentale forløb.
Allan Bode udtaler
Allan Bode er trommeslager i det danske Beatles-band, Something.
For ham har det været en stor oplevelse at dykke ned i Starrs spil:
"Jeg er blevet mentalt og fysisk udfordret i en grad, jeg aldrig havde forestillet mig! Ringe spiller usædvanligt og alternativt mange steder, men altid med meget stor musikalitet.
Een ting er hans idérigdom, men teknisk laver han også meget svære ting. Lyt til Tell me why, Help og Come together. Her kommer de fleste trommeslagere til kort.
Ringos spil er stærkt personligt."
Jeg er MEGET glad for denne gennemgang af Ringo`s trommekunst. Han var både kontant og raffineret janitshar.
SvarSletHvorfor hulen blev han sablet ned af danske jazz-hængerøve i starten af 60érne?
Jeg lyttede ofte til radioens jazz-hjørne, og de jazz-kloge fortalte, at der gik mange dygtige trommeslagere rundt i København. Derfor var det skammeligt, at en mand som Ringo fik lov til at indspille plader. Jeg blev usikker. For de kloge jazz-folk havde høj status. Og jeg sad i Køge med hovedet helt inde i min spolebåndoptager og lyttede til Beatles. Trommerne var i særklasse. Måske var det bare en brydningstid, hvor man så ned på beat. Måske var jazz-folket truet.
Anyway, i dag er der mange, som fortryder den hurtige fordømmelse. Og jeg ærgrer mig guld og grønne skove over, at Ringo ikke var med i K.B. Hallen 1964.
Det er meget sympatisk med Ringo. Verdensberømt. Men stadig en glad konkoltringsknægt fra Liverpool, begge ben solidt plantet på jorden.